Er du kriseparat?
I januar kan du komme til foredrag med Beredskabsforbundet og høre hvordan du bedst kan forberede dig på alvorlige samfundskriser.
Hvis strømmen er gået og butikkerne ikke kan åbne – er du forberedt på, hvad du så kan gøre?
Når større dele af samfundet rammes, tager redningsberedskabet sig først og fremmest af vores kritiske samfundsfunktioner, så f.eks. sygehuse og plejehjem kan fungere. Imens skal du og din familie kunne klare jer selv i jeres bolig. Tænk også på naboen – og hvad der sker i dit område.
Hvis du kan undgå at belaste beredskabet, er du med til at sikre, at redningsberedskabets ressourcer bliver brugt, hvor der er mest brug for akut hjælp.
På bibliotekerne i Holstebro, Ulfborg og Vinderup kommer der i starten af januar en frivillig underviser fra Beredskabsforbundet og vejleder i, hvordan du bedst klarer dig i tre dage uden strøm, internet, varme og vand.