Foredrag og koncerter

Mød forfatter Jens Blendstrup

Foto: Pressefoto
Forfattermøde
Tid
19:00 - 20:00
Pris
Adgang: Gratis
Sted
Lillesalen
I samarbejde med
Dansk Talentakademis Forfatterlinje
Adresse

Kirkestræde 13
7500 Holstebro
Danmark

Jens Blendstrup er lidt af en ener i dansk litteratur. Ingen skriver lige så skævt, skørt og altid med humoren som tro følgesvend som Blendstrup. Menneskelige særheder og livets tragikomiske elementer er noget af det, forfatteren vender tilbage til igen og igen på tværs af litterære genrer.

Blendstrup vil på aftenen med energi og charme tage publikum med ind i sit litterære univers. Undervejs bliver vi klogere på alt det vilde, han skriver om; fra luskefiskerne og Gud til pludselig flæben, slagtekoner og bagerenker. Undervejs får vi at vide, hvad der er fakta og hvad, der er fiktion i forfatterskabet.

Det store gennembrud fik forfatteren i øvrigt med den filmatiserede erindringsromanen ’Gud taler ud’. En roman om sønnen Jens, der fortæller om forholdet til sin far, der styrer familien med hård hånd.

Gå ikke glip af en inspirerende litteraturaften, når Jens Blendstrup slår vejen forbi Holstebro Bibliotek.

Et samarbejde mellem Dansk Talentakademis Forfatterlinje og Holstebro Bibliotek betyder, at du kan opleve danske forfattere live på biblioteket. Her fortæller de om deres bøger, inspirationskilder og livet som forfatter.