![](/sites/default/files/styles/hero_wide/public/2025-02/Genfortryllet%20FU%20-%20BIB%20event.png?h=d4970467&itok=6d6pouBR)
- Date
- Tid
- 18:30 - 20:30
- Pris
- Adgang: 50 DKK
- Bibliotek
- Holstebro Bibliotek
- I samarbejde med
- Holstebro Folkeuniversitet
- Adresse
-
Kirkestræde 13
7500 Holstebro
Danmark
I dette foredrag om biodiversitet forklarer biolog og forfatter Heidi Buur Holbeck, hvad biodiversitet er, hvordan vi bør prioritere indsatser for biodiversitet og hvorfor det giver god mening. Få en opdatering på biodiversitetens status og hør mere om, hvordan du som lodsejer kan forbedre biodiversiteten på din jord med konkrete forslag.
Biologerne Anne Erland Eskildsen og Heidi Buur Holbeck har udgivet bogen ”Genfortryllet”, som netop tager fat om disse emner. I bogen er der konkrete forslag og ideer til, hvad du selv kan gøre for at forbedre biodiversiteten på din ejendom, ligeledes er der gode eksempler der kan inspirere til, hvordan man selv kan gå i gang. Bogen tager også fat på, at en del af processen også handler om, at vi selv bliver ”genfortryllet”. At vi selv i højere grad får øje for, hvordan naturen kan udvikle sig, når vi giver den plads, og at vi derigennem finder håb for, at vi kan vende den negative udvikling for biodiversiteten, så der igen kan summe af liv – også for de arter som i dag er sjældne og truede.
Så deltag, lyt, bliv inspireret og måske ”genfortryllet”.
Oplægsholder
Heidi Buur Holbeck, Medstifter af Naturrådgiverne Eskildsen & Buur, biolog og medforfatter til bogen ”Genfortryllet – vejen til mere biodiversitet på din landejendom”.
Arrangementet er et samarbejde mellem Holstebro Folkeuniversitet og Holstebro Bibliotek.
Pris: 50 kr. / Folkeuniversitetets storkunder, studerende samt medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening kan hente gratis billetter