Først skal læsekoden knækkes, og så bevæger man sig op ad lixtallene i letlæsningsbøgerne. Men hvad gør man, når man er færdig med de letlæste serier? Pludselig er udvalget kæmpestort og måske lidt uoverskueligt. De børn, der læseteknisk er forud for deres alder, kommer måske også til at læse bøger, de indholdsmæssigt ikke er modne til endnu.
I denne emneliste giver vi en række bud på gode læseoplevelser, der kan fungere som en bro fra letlæsningen til romanhylderne.