Forfatterstafet: Steffen Jacobsen
Forfatterstafetten er dybdegående interviews om nogle af tidens rigtig gode bøger fra danske forfattere. Denne gang er stafetten nået til Steffen Jacobsen, der er aktuel med spændingsromanen "MS Estonia"
Af Thomas W. Jensen

I den aktuelle spændingsroman "MS Estonia” møder vi igen den tidligere elitesoldat Michael Sander, der næsten har lagt våbnene på hylden og lever et tilsyneladende fredeligt familieliv i forstæderne nord for København. Men et opkald på en gammel satellittelefon vender op og ned på alting og trækker ham ind i en hæsblæsende menneskejagt.
Et bombeattentat i Stockholm viser sig at have russiske bagmænd – en af dem, skylder Michael sit liv fra en tidligere mission. Pludselig er både han og russeren blandt Skandinaviens mest eftersøgte, og samtidig de eneste, der kender den uhyggelige sandhed om Estonias forlis i 1994 – en hemmelighed, som både svenske og russiske myndigheder vil beskytte for enhver pris.
For at overleve kræves en helt af en helt særlig støbning. Hør Steffen Jacobsen bud på, hvorfor har vi brug for sådan nogle helteskikkelser som Michael Sander, der nu har været hovedperson i seks af forfatterens bøger?