Det er ikke synd for dig

Er afholdt
En temaaften om ordblindhed
Tid
16:30 - 20:00
Pris
Adgang: Gratis
I samarbejde med
  • Holstebro Kommune
  • AOF Midt
  • VUC-Holstebro-Lemvig-Struer
Adresse

Kirkestræde 13
7500 Holstebro
Danmark

Det kan være benhårdt at være ordblind. Og det kræver ofte en ekstra indsats.

Oplev Marie Wolter Bertelsen, der er ekspert i unge og voksne med skriftsprogsvanskeligheder. Hun vil fortælle, hvad der foregår i hjernen, når man læser, og når man er ordblind. Og hvad skal der egentlig til, for at bliver bedre til at læse og skrive.

Hør om mulighederne for at få hjælp og finde information om ordblindhed, uanset om du er barn, ung eller voksen.

Derefter præsenteres workshops med idéer, uddannelsesmuligheder og IT-hjælpemidler.

Arrangementet er for alle ordblinde børn, unge og voksne, pårørende og andre interesserede.

 

Workshops:

Den ordblinde hjerne og IT
Holstebro Kommunes læsekonsulent fortæller om, hvilken betydning den ordblinde hjerne har for lektielæsning, selvværd og den ordblindes selvforståelse. Derudover gennemgår læsekonsulenten også IT-strategier, herunder kunstig intelligens, der kan gøre lektielæsningen nemmere.

Brug din smartphone smart
AOF giver introduktion til apps, der kan hjælpe med oplæsning, skrivning, ordforslag og meget mere. Stift bekendtskab med f.eks. Nota, Google Lens og Microsoft Co-pilot.

Kunstig intelligens i hverdagen
Vi lever i en digital tid, hvor vi dagligt både skal læse, skrive og forholde os til mange tekster. Det kan være svært og tager lang tid at skrive en tekst, som andre skal læse. Det kan f.eks. være en jobansøgning, en tale til konfirmanden, en besked til skolen eller en mail til chefen. På vores workshop viser vi dig, hvordan du kan blive bedre og hurtigere til at skrive med kunstig intelligens.

Stande og sandwich
Mød forskellige aktører på ordblindeområdet og få en sandwich og en vand.

 

Arrangører er Holstebro Kommune, AOF Midt, VUC-Holstebro-Lemvig-Struer og Holstebro Bibliotek.

Du tilmelder dig ved at hente en gratis billet her på siden - eller ved at ringe på telefonnummer 9611 6800.

Tilmeldingsfrist onsdag den 2. oktober.

Alle tilmeldte deltagere får en sandwich og en flaske vand.