Kunstig intelligens

Er afholdt
Foto: pressefoto
Lær mere om AI-teknologi og ChatGPT
Tid
18:30 - 20:30
Sted
Bibliotekssalen
I samarbejde med
Holstebro Folkeuniversitet
Adresse

Kirkestræde 13
7500 Holstebro
Danmark

Dette inspirationsoplæg giver indsigt i, hvad kunstig intelligens er, hvordan den allerede bruges i samfundet f.eks. inden for industri, forskning og privatliv og hvordan den vil forandre en række sektorer så som undervisning, sundhed og underholdning i fremtiden. Fokus vil være på AI-teknologi, der ‘forstår’ sprog f.eks. ChatGPT.

Du vil få indsigt i, hvordan AI-modeller virker og trænes samt få en forståelse for de etiske overvejelser enhver anvendelse af AI-redskaber bør kalde på.

 

Oplægsholder: 

Kristoffer Nielbo, professor i Humanities Computing og leder af Center for Humanities Computing, Aarhus Universitet. Han har arbejdet med AI i hele sin karriere og har bidraget til at gøre teknologien tilgængelig for humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning. Kristoffer arbejder med anvendelse af AI og supercomputere indenfor forskning i dansk/nordisk sprog og kulturarv.

Foredraget er lavet i et samarbejde mellem Holstebro Folkeuniversitet og Holstebro Bibliotek.

Pris: 50 kr.
Folkeuniversitetets storkunder og studerende kan hente gratis billetter