Planlæg dit besøg på Holstebro Bibliotek

Her har vi samlet en række praktiske informationer, som kan være relevante for dig før og under dit besøg.

Ankomst

Der er adgang til Holstebro Bibliotek via rådhushallen enten fra gågaden eller fra parkeringspladsen Rådhushaven på Bisgårdgade. Der er adgang via en kort trappe med gelænder eller en rampe.
Du kan parkere i Rådhushaven i tre timer. Alternativt er der ubegrænset parkering i parkeringshuset på Skolegade på niveau 4-7. Her er der også mulighed for at lade elbiler på udvalgte p-pladser i parkeringshuset.
Cykler kan parkeres i cykelstativer langs biblioteket på gågadesiden.
Ankommer du med offentlig transport, anbefaler vi, at du benytter rejseplanen.dk.

Biblioteksrummet

Der er adgang til biblioteksrummet via en kort trappe med gelænder eller en rampe. Selve biblioteksrummet er i ét plan. Der er mødelokaler m.m. i andre niveauer med adgang via enten trappe med gelænder eller elevator. 
Der er publikumspc’er i både stå- og siddehøjde.
Selvbetjeningsautomaterne til udlån og aflevering af bøger kan hæves/sænkes efter behov.

Toiletter

Der er herre- og dametoiletter samt et handicapvenligt toilet umiddelbart inden for indgangen.
Der er toiletter for bibliotekets yngste gæster på børnebiblioteket.

Babyer og småbørn

Der er to pusleborde på toiletterne i børnebiblioteket. Der er farvet lys og musik på det ene toilet. 
Foran toiletterne er der en garderobe til overtøj og sko.
I forbindelse med legerummet er der et lille toilet, der passer til korte børneben.
Der er desuden en mikroovn i det lille rum bag legerummet, hvor du må varme mad til din baby.
Der er 5 højstole og borde/bænke til madpakkespisning både i legerummet og i lysgården på børnebiblioteket.

Mad og drikke

Du kan købe diverse varme og kolde drikke samt snacks i Kaffebaren ’Mellem linjerne’ til venstre i biblioteksrummet.
Du er velkommen til at spise din medbragte madpakke på biblioteket.

Arrangementer

Arrangementer i Bibliotekssalen eller Lillesalen kan tilgås via trappe med gelænder eller elevator. 
Har du brug for at have en ledsager med til et arrangement er det vigtigt, at du oplyser os om det, når du køber billet på 96116800 eller holstebro.bibliotek@holstebro.dk, så vi kan garantere, at der er plads til din ledsager.

Hjælpemidler

Ikke alle handicaps er synlige, og du kan til enhver tid henvende dig i Kaffebaren ’Mellem linjerne’ eller ved skranken for at få udleveret en solsikkesnor. Vi stiller ingen spørgsmål.
Vi har indkøbsvogne med barnesæde umiddelbart inden for døren.
 

Billede af mødelokale kantinen på Vinderup Bibliotek